Shhh + sysleri = Shhh...sleri
Shhh...sleri er et eventkoncept skabt af os hos NIFTY, der handler om mindful stilhed og syslerier. Derfor kalder vi eventet for Shhh...sleri, fordi vi gerne vil byde ind til et event, hvor du kan komme ned i tempo og få en mindful, kreativ pause fra hverdagen.
NIFTY vil gerne invitere til en aften i craft-psykologiens tegn. Inden for craftpsykologi arbejder man med, hvordan det at være kreativ og fordybe sig i et håndarbejdsprojekt har positive effekter på vores mentale sundhed.
Derfor vil vi hos NIFTY gerne invitere til Shhh...sleri: en stille stund med plads til at fordybe sig i sine syslerier. Vi starter aftenen ud med at sætte den gode stemning med en varm drik og kage. Der vil være afslappende musik, og så prøver vi i løbet af aftenen at være helt stille for en stund for at komme i flow (meningsfuld selvforglemmelse) med de syslerier, vi hver især sidder med.
Shhh...sleri skal give dig den pause, du har brug for i hverdagen langt væk fra stress og jag. Til Shhh...sleri er der rum til bare at være. Bare til at sidde i behagelige omgivelser sammen med andre og fordybe sig i et kreativt projekt og lade roen sænke sig over kroppen. Og få den mentale pause, som kroppen higer efter.
Det eneste, du selv skal medbringe til eventet, er et kreativt projekt og et sind, der er klar til at slappe af. Du kan udfolde dig kreativt med alt lige fra strik, hækling, syning, brodering, maling til noget helt andet. Det er helt op til dig, hvilket projekt du gerne vil slappe af med.
Vi glæder os til at se dig til en dejlig aften.
Tid: d. 8. februar kl. 19-21
Pris: 70 kr. inkl. en varm drik + et stykke kage (Ved køb af to billetter: 100 kr.)
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus C (Gå ind af hoveddøren ved The Kitchen og find os på højre hånd).