Kom og deltag i en hyggelig og afslappende kreativ Mindfulness Workshop, hvor du i et par timer kan fordybe dig i nogle lette og inspirerende kreative tegneøvelser. Workshoppen er designet til dig, der er nysgerrig efter at få værktøjer til at opnå ro og skabe overskud i en hverdag fyldt med digitale forstyrrelser, forpligtelser, studie, job, stress og mangel på koncentration.
Under workshoppen vil du blive guidet gennem forskellige øvelser, som vil forbedre din evne til at fokusere og være til stede i nuet. Disse øvelser vil lede dig ind i kreative processer, der fremmer ro og fordybelse uden fokus på mål og resultater.
Christina Blaabjerg er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi. Hendes kunstneriske praksis omfatter maleri, tegning, collage og mixed media, samt udsmykningsopgaver. Udover dette fungerer Christina som mentor for (up-coming) kunstnere, underviser i billedkunst og arrangerer kunstworkshops for private og virksomheder.
Tilmeld dig via MobilePay på 26 82 64 58 og angiv workshop 1 eller workshop 2, du gerne vil deltage i. Du vil naturligvis få dine penge retur, hvis workshoppen aflyses pga. sygdom, for få tilmeldinger el. lign.
OBS: Der er 25 pladser pr. workshop.
Tidspunkter:
Workshop 1: Torsdag d. 16. maj kl. 16:30-18:20.
Workshop 2: Torsdag d. 16. maj kl. 18:30-20:20.
Pris: 275 kr. inkl. undervisning, materialer og en valgfri varm drik.
Sted: Café Nifty, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.