Vi vil gerne invitere til en hyggelig formiddag, hvor du kan afslutte din uge med en dejlig omgang morgenyoga efterfulgt af kreahygge med kaffe og lækker BMO <3
Arrangementet starter med en times begyndervenligt Yoga Flow, hvor vi både skal finde ro, trække vejret og mærke kroppen gennem bevægelse og stræk. Efter yogatimen rykker vi bordene tilbage i cafeen, hvor du kan sidde med dit medbragte kreaprojekt (strik, hækling, perler - alt er velkommen!) og nyde en god kop kaffe og en bolle med ost.
Det eneste, du skal gøre, er at medbringe et kreaprojekt, en yogamåtte og eventuelt en god ven, kollega eller din nabo - alle er velkomne:-) Husk også gerne et par varme strømper og din yndlings-sweater, som du kan trække i efter yoga-timen.
Vi elsker at komme ned i gear - og vi synes, kombinationen af yoga og kreahygge er helt genial! Og vi håber, at du har lyst til at joine os til en afslappet formiddag i Café NIFTY <3
Café NIFTY holder åbent for arrangementets deltagere, så hvis man er mere tørstig efter en kaffe nr. 2 eller lignende, er der rig mulighed for at benytte sig af caféen.
YogaWave er et ungt yogafællesskab i Aarhus, der har fokus på bæredygtighed for krop, sjæl og miljø. Vi, Annika og Anne, brænder for at gøre yoga mere tilgængeligt for unge og studerende og drømmer om at dele vores kærlighed til yoga med mange flere gennem events som det her.
Find os på Instagram @_yogawave_ for at læse mere og følge med i fremtidige arrangementer.
Vi glæder os til at se jer<3
Send en mail til yogawave.aarhus@gmail.com med antal deltagere, og om I ønsker at leje måtte eller medbringer selv. Betaling sker via MobilePay Box 7475GQ. Billetprisen er 175 kr. pr. stk. for en billet gældende 1 person eller 300 kr. for en dobbeltbillet gældende 2 personer. Leje af måtte: 30 kr. (en mulighed for dem, der ikke selv kan medbringe måtte).
OBS: Tilmelding skal ske senest d. 3. november. Tilmelding er bindende, og vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, hvis der er for få tilmeldte.
Tidspunkt: Søndag d. 10. november kl. 9.30-12.
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Billetpris: 175 kr pr. stk. eller 300 kr. for en dobbeltbillet.
På denne workshop får du mulighed for at prøve kræfter med Jesmonite. Jesmonite er et 2-delt, utrolig holdbart støbematriale, der passer helt perfekt til at lave boliginteriør med. Det er et utrolig versitalt produkt med mange muligheder for forskellige mønstre og farvekombinationer.
Melina, der står bag Design by Vejlø, tager en masse forskellige forme og farver med og vil give dig en introduktion til produktet samt de forskellige teknikker. Herefter får du mulighed for at støbe dine egne kreationer - lige præcis som du synes, de skal være. Til workshoppen har du mulighed for at lave op til 2-3 Jesmonite-kreationer, og så får du også en goodie-bag med hjem, så du kan pleje dine kreationer efterfølgende.
Workshoppen foregår søndag d. 27/10-2024 fra 14-17 og bliver afholdt hos hyggelige Cafe Nifty, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus.
Tid: Søndag d. 27. oktober 2024 kl. 14-17
Pris: 349 kr. inkl. en kold eller varm drikkevare. Ved køb af 2 eller flere billetter, får du billetten til 300 kr. stk.
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke.
Sidste tilmelding er søndag d. 11/10. Ved færre end 5 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet.
Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.
Vær med, når vi lærer at lave de smukkeste roser i crepepapir. I denne blomsterworkshop hylder vi en evig klassiker: rosen. Vi finder inspiration i naturens vilde sommer- og efterårsroser, som du finder på stranden og i den danske natur. Dette kursus er for dig, der gerne vil have en introduktion i at lave de flotte evighedsroser på begynderniveau eller dig, der er let øvet.
Til workshoppen vil du have mulighed for at skabe op til 3 flotte papirroser i forskellige designs, som du får med dig hjem. Vi dykker ned i de kreative teknikker, der gør dig i stand til at udforme rosens midte, støvdragere, kronblade, knopper og bladgrønt, så du til sidst har en unik papirrose med et livagtigt udseende.
Under workshoppen får du grundig vejledning i at bruge det formbare, italienske crepepapir samt de materialer, der gør det muligt at kreere alverdens papirblomster. Papirflorist, Sabrina, guider dig igennem hele den kreative proces – lige fra udklip af blomsterblade og bladgrønt til dekoration af crepepapir og brug af blomstertape.
Du får alle skabeloner, opskrifter og teknikker, som du også kan arbejde videre med efter workshoppen. Materialer og redskaber er der sørget for, så du blot skal møde op til et kreativt pusterum.
Når du får lyst til lidt at drikke, vil du få en gratis kop kaffe, kakao, te eller sodavand fra caféen, som du kan nyde, mens du hygger dig med dine papirblomster.
Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, og har i flere år arbejdet med kulturformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som lokal Aarhus-kunsthåndværker designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unika kunstværk.
Siden 2022 har hun afholdt +25 blomsterworkshops for både private, institutioner og skoler. Med en del succesfulde kurser i bagkataloget, vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig krea-oplevelse.
Tid: søndag d. 03/11 kl. 14-17.
Pris: 300 kr. inkl. materialer og en valgfri drikkevare. Ved køb af to billetter: 500 kr. (Du finder din enkeltbillet her.)
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke.
Sidste tilmelding er søndag d. 27/10. Ved færre end 8 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet.
Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.
N.B: Hvis du har en favoritsaks i skuffen som du gerne vil bruge, er du velkommen til at tage den med.
Kom med, når vi fordyber os en hel dag i smukke rosengrene, som vi selv skaber ud af crepepapir. Vi finder inspiration blandt naturens vilde sommer- og efterårsroser, som vi fortolker i papir og ler. Som en særlig del af blomsterkurset bliver du introduceret i at lave hyben i selvhærdende ler, der kommer til at fuldende din rosengrens naturtro udseende.
Dette kursus er for dig, der har prøvet at have crepepapir i hænderne før, og som ønsker at arbejde videre med nye teknikker. Nybegyndere har også mulighed for at være med, da kursets underviser vil imødekomme deltagere på det niveau, som de møder op med.
Under workshoppen vil du blive introduceret for udformning af flere størrelser og typer af hybenroser, der naturligvis kan designes i flere farver. Du vil bl.a. kunne lave den klassiske hybenrose i lyserøde nuancer med orange hybenbær, men du vil også kunne prøve den mere sjældne sort af klitrosen, der med sine hvide/lysegule kronblade og mørke hyben adskiller sig fra dem, du kender.
I denne workshop går vi i dybden med rosernes detaljer, når vi udformer rosens midte, støvdragere, kronblade, knopper og bladgrønt, så du til sidst har en unik papirrose med et livagtigt udseende. Du får mulighed for at dekorere allerede forberedte hyben i selvhærdende ler som du bliver instrueret i at male med akrylmaling.
Til sidst kombineres alle de håndlavede elementer i papir og ler, og vi sammensætter det til enten afskårne papirroser eller en samlet rosengren, som du får med dig hjem.
Du får alle skabeloner, opskrifter og teknikker, som du også kan arbejde videre med efter workshoppen. Materialer og redskaber er der sørget for, så du blot skal møde op til et kreativt pusterum.
Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, og har i flere år arbejdet med kulturformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som lokal Aarhus-kunsthåndværker designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unika kunstværk.
Siden 2022 har hun afholdt +25 blomsterworkshops for både private, institutioner og skoler. Med en del succesfulde kurser i bagkataloget, vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig krea-oplevelse.
Tid: søndag d. 19/01-25 kl. 11-16.
Pris: 575 kr. inkl. materialer og en valgfri drikkevare samt frokost.
Ved køb af to billetter: 1000 kr. (Du kan finde en enkeltbillet her)
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke.
Sidste tilmelding er søndag d. 12/01-25. Ved færre end 8 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet.
Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.
N.B: Hvis du har en favoritsaks i skuffen som du gerne vil bruge, er du velkommen til at tage den med. Men ellers er der også papirsakse til alle.
TankeStrøm og Café NIFTY inviterer dig til en vidensworkshop med fokus på 'naturen' – hvordan den fremstår i både poesi og videnskab.
TankeStrøm er en almennyttig forening, der kæmper for at gøre viden og videnskab mere tilgængeligt for offentligheden og nedbryde de videns-siloer, der er mellem felterne, på innovative måder. Gennem en samtænkning og samtaler mellem og gennem forskellige vidensfelter skaber TankeStrøm et rum for at snakke om emner på en ny måde.
Målet er at transformere viden fra noget abstrakt og utilgængeligt til en fælles ressource, som vi alle kan trække på i vores levede liv. Dette event åbner både naturpoesi og naturvidenskab op. Det er to felter, der har det til fælles, at de beskæftiger sig med naturen, men også kan være meget abstrakte. Ved at krydse felterne med hinanden vil deltagerne opleve en åbning og få nye værktøjer og forståelsesrammer, som de kan have med sig til at berige deres omgang med naturen.
Kunne du tænke dig at connecte med naturen på en alternativ måde i hyggeligt selskab? Så kom med til en anderledes og inspirerende workshop, hvor du får en intro til, hvad poesi kan gøre for dit forhold til naturen og verden omkring dig.
Til eventet skal vi i fællesskab udforske skæringspunktet mellem natur, filosofi og poesi gennem indsigtsfulde tekster og kreative skriveøvelser. Det bliver en dag fyldt med varmt samvær og meningsfulde oplevelser, hvor vi vil fordybe os i værker, hvor naturens uforståelige og fornemmende elementer står centralt. Vores diskussioner vil fokusere på poesiens unikke evne til at fange paradokser - fra kvantefysikkens abstrakte teorier til følelser, der undslipper klare ord.
Workshoppen inkluderer et spændende oplæg om skæringspunktet mellem videnskab og kunst, tekstlæsninger af alt fra Nanna Storr-Hansens ‘Bøgetid’ til ‘Bindinger’ af Morten Chemnitz samt små skriveøvelser fra 'En ledsager i stedsansning', der vil udfordre og udvikle din forståelse af, hvordan vi kan beskrive og opleve naturen. Og husk; intet pres - du behøver ikke at læse dine skriverier højt.
Du tilmelder dig ved at sende 150 kr. via MobilePay til TankeStrøms box: 4037CN.
Tid og sted:
Tid: Søndag d. 18. august 2024 kl. 11-14
Pris: 150 kr. inkl. frokost og en kold drikkevare
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Skab de smukkeste crepepapirblomster til sommerens mange festlige anledninger. Til denne blomsterworkshop byder vi sommeren indenfor, når vi skaber vores egne vilde markblomster i papir. Denne blomsterworkshop er for dig, der gerne vil have en introduktion til at lave de flotte evighedsblomster på begynderniveau eller dig, der er let øvet.
Til workshoppen vil du have mulighed for at skabe op til tre flotte papirblomster, som du får med dig hjem. Vi dykker ned i sommerens vilde blomster som valmuer, kornblomster, judaspenge, smørblomster m.fl., der kan sprede glæde og godt humør, hvor end de kommer hen.
Dette er en dobbeltbillet til blomsterworkshoppen. Det er også muligt at finde en enkeltbillet her.
Under workshoppen får du grundig vejledning i at bruge det formbare, italienske crepepapir samt de materialer, der gør det muligt at kreere alverdens papirblomster. Papirflorist Sabrina guider dig igennem hele den kreative proces – lige fra udklip af blomsterblade og bladgrønt til dekoration af crepepapir og brug af blomstertape.
Du får alle skabeloner, opskrifter og teknikker, som du også kan arbejde videre med efter workshoppen. Materialer og redskaber er der sørget for, så du blot skal møde op til et kreativt pusterum.
Når du får lyst til lidt at drikke, vil du få en gratis kop kaffe, kakao, te eller sodavand fra caféen, som du kan nyde, mens du hygger dig med dine papirblomster.
Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet og har i flere år arbejdet med kulturformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som lokal Aarhus-kunsthåndværker designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unika kunstværk.
Siden 2022 har hun afholdt +20 blomsterworkshops for både private, institutioner og skoler. Med en del succesfulde kurser i bagkataloget, vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig krea-oplevelse.
Tid: søndag d. 4/8 kl. 14-17.
Pris: 300 kr. inkl. materialer og en valgfri drik.
Ved køb af to billetter: 500 kr. (Du kan finde en enkeltbillet her)
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke.
Sidste tilmelding er søndag d. 28/7. Ved færre end 7 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet.
Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.
Lær at skabe dine egne smukke brombærgrene i ler og crepepapir. Til denne blomsterworkshop inviterer vi sommerstemningen indenfor, når vi kreerer en magisk bærsymfoni af ler og crepepapirblomster.
Intro til brombær i selvhærdende ler
Som noget helt særligt bliver du introduceret i at lave brombær i selvhærdende ler. Du får vist gode teknikker til at udforme bær i ler, og du får herefter mulighed for selv at male dine egne bær i flotte akrylfarver for at sætte dit eget præg.
Vi sætter bærerne til tørre og går herefter i gang med at udforme vores egne brombærblomster, grønne blade og knopper i det italienske crepepapir. Vi slutter af med at sætte det hele sammen for at skabe den fineste brombærgren af ler-bær og papirblomster.
Denne blomsterworkshop er for dig, der gerne vil have en introduktion til at lave smukke brombærgrene i crepepapir på begynderniveau, og også til dig der er let øvet.
Naturtro brombærbærgrene i papir
Under workshoppen ”Brombær og blomster” får du grundig vejledning i at bruge det formbare, italienske crepepapir samt de materialer, der gør det muligt at kreere alverdens papirblomster. Papirflorist, Sabrina, guider dig igennem hele den kreative proces – lige fra dekoration af lerbær til udklip af blomsterblade og bladgrønt til sammensætning af dine gren i de skønneste farver.
Du får alle skabeloner, opskrifter og teknikker, som du også kan arbejde videre med efter workshoppen. Du får færdiglavede bær med som en del af workshoppen. De er forberedt på forhånd – og lige klar til at blive malet af dig. Du får tips og tricks til at bruge leret til at udforme brombær, men for at spare en tørringsproces på 3-4 dage, bliver de medbragt af underviseren fra start.
Materialer og redskaber er der sørget for, så du blot skal møde op til et kreativt pusterum. Når du bliver sulten, vil du få en gratis frokost bestående af en salat eller bagel med en kold sodavand fra caféen, som du kan nyde i løbet af dagen <33
Det får du med:
Tid og sted:
Blomsterworkshoppen er søndag d. 16/6 kl. 11-16.
Pris: 575 kr. inkl. materialer og let frokost. Find din enkeltbillet her.
Ved køb af to billetter: 1000 kr.
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke.
Sidste tilmelding er søndag d. 9/6. Ved færre end 8 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet.
Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.
Sabrina Bilander er cand.mag. i Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet og har i flere år arbejdet med kulturformidling og kreativ undervisning af både børn og voksne. Som lokal Aarhus-kunsthåndværker designer Sabrina papirblomster i italiensk crepepapir, hvor hver enkelt blomst er et unika kunstværk.
Siden 2022 har hun afholdt +20 blomsterworkshops for både private, institutioner og skoler. Med en del succesfulde kurser i bagkataloget, vil Sabrina sørge for, at I får en hyggelig krea-oplevelse.
Vi byder ind til en superhyggelig og lærerig aften, hvor vi i samarbejde med Herbalist Line skal lære om urter, plantemedicin og den praksis som har været brugt gennem årtusinder. Du får en spændende workshop med viden om urter, sankning i naturen omkring Trøjborg – og ikke mindst får du lov til at tage din egen teblandning med hjem.
Til workshoppen får vi besøg af dygtige Herbalist Line, som sammen med os vil kigge på de urter, der befinder sig tæt på os lige nu, og så vil vi arbejde med over 20 forskellige urter. Til workshoppen skal du nemlig lave din helt egen medicinske te.
Ja, du læste rigtigt. Efter workshoppen er du godt klædt på til at kunne blande og brygge din egen urte-the, som har gavnlige effekter på din krop og sind - og så får du selvfølgelig en te-blanding med hjem fra eventet.
Ud over et spændende oplæg om urter kan du også se frem til en lille sanketur i lokalområdet og nogle hyggelige timer i Café NIFTY, hvor vi sammen bliver klogere på naturen, urter og din sundhed.
Workshoppen er for alle, hvad enten du aldrig har arbejdet med plantemedicin før, eller du dagligt blander og brygger din egen urte-the.
"Urter fik mig til at komme mig over alvorlig sygdom. Nu er jeg uddannet naturlæge, og jeg elsker at dele min glæde ved urter og holistisk sundhed med verden," fortælle Line, som både kan skrive certificeret herbalist, fytoterapeut, kogebogsforfatter samt temager på sit CV.
Line er derfor perfekt til at guide dig til, hvordan du finder de bedste urter til at lave din egen medicin.
Vi håber meget, I vil dele denne spændende og anderledes aften med os!
Kram fra NIFTY
OBS: Der er få billetter <3
Tid: Torsdag d. 23. maj kl. 19:00 - 21:00.
Pris: 250 kr. inkl. en varm drik, kage og undervisning af Herbalist Line.
Sted: Café Nifty, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Kom og deltag i en hyggelig og afslappende kreativ Mindfulness Workshop, hvor du i et par timer kan fordybe dig i nogle lette og inspirerende kreative tegneøvelser. Workshoppen er designet til dig, der er nysgerrig efter at få værktøjer til at opnå ro og skabe overskud i en hverdag fyldt med digitale forstyrrelser, forpligtelser, studie, job, stress og mangel på koncentration.
Under workshoppen vil du blive guidet gennem forskellige øvelser, som vil forbedre din evne til at fokusere og være til stede i nuet. Disse øvelser vil lede dig ind i kreative processer, der fremmer ro og fordybelse uden fokus på mål og resultater.
Christina Blaabjerg er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi. Hendes kunstneriske praksis omfatter maleri, tegning, collage og mixed media, samt udsmykningsopgaver. Udover dette fungerer Christina som mentor for (up-coming) kunstnere, underviser i billedkunst og arrangerer kunstworkshops for private og virksomheder.
Tilmeld dig via MobilePay på 26 82 64 58 og angiv workshop 1 eller workshop 2, du gerne vil deltage i. Du vil naturligvis få dine penge retur, hvis workshoppen aflyses pga. sygdom, for få tilmeldinger el. lign.
OBS: Der er 25 pladser pr. workshop.
Tidspunkter:
Workshop 1: Torsdag d. 16. maj kl. 16:30-18:20.
Workshop 2: Torsdag d. 16. maj kl. 18:30-20:20.
Pris: 275 kr. inkl. undervisning, materialer og en valgfri varm drik.
Sted: Café Nifty, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Skab de smukkeste crepepapirblomster til Mors dag
I denne blomsterworkshop gør vi klar til næste sæson og byder sommeren velkommen med vores helt egne vilde sommerblomster i crepepapir.
Som noget helt særligt bliver workshoppen “Crepepapirblomster: Vilde sommerblomster til Mors dag” arrangeret på Mors dag, så du har mulighed for at tage din mor, svigermor eller en anden mor, der fortjener en ekstra god oplevelse med til den hyggeligste blomsterworkshop.
Denne blomsterworkshop er for dig, der gerne vil have en introduktion til at lave de flotte evighedsblomster på begynderniveau, og dig der er let øvet.
Til workshoppen vil du have mulighed for at skabe op til tre flotte papirblomster som du får med dig hjem. Vi dykker ned i sommerens vilde blomster som valmuer, kornblomster, cosmos, margueritter m.fl., der kan sprede glæde og godt humør, hvor end de kommer hen.
Under workshoppen får du grundig vejledning i at bruge det formbare, italienske crepepapir samt de materialer, der gør det muligt at kreere alverdens papirblomster. Papirflorist Sabrina guider dig igennem hele den kreative proces – lige fra udklip af blomsterblade og bladgrønt til dekoration af crepepapir og brug af blomstertape.
Du får alle skabeloner, opskrifter og teknikker, som du også kan arbejde videre med efter workshoppen. Materialer og redskaber er der sørget for, så du blot skal møde op til et kreativt pusterum. Når du får lyst til lidt varmt at drikke, vil du få en gratis kop kaffe, kakao eller te fra caféen, som du kan nyde, mens du hygger dig med dine papirblomster.
Blomsterworkshoppen er søndag d. 12/5 kl. 14-17.
Pris: 300 kr. inkl. materialer og en valgfri varm drik. Ved køb af to billetter: 500 kr.
Sted: Café Nifty, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.
Tilmelding er bindende og refunderes ikke. Sidste tilmelding er søndag d. 5/5. Ved færre end 7 tilmeldte bliver workshoppen aflyst, og du får din billet refunderet. Du modtager en kvittering/ordrebekræftelse pr. mail, som er din billet.