TankeStrøm og Café NIFTY inviterer dig til en vidensworkshop med fokus på 'naturen' – hvordan den fremstår i både poesi og videnskab.
TankeStrøm er en almennyttig forening, der kæmper for at gøre viden og videnskab mere tilgængeligt for offentligheden og nedbryde de videns-siloer, der er mellem felterne, på innovative måder. Gennem en samtænkning og samtaler mellem og gennem forskellige vidensfelter skaber TankeStrøm et rum for at snakke om emner på en ny måde.
Målet er at transformere viden fra noget abstrakt og utilgængeligt til en fælles ressource, som vi alle kan trække på i vores levede liv. Dette event åbner både naturpoesi og naturvidenskab op. Det er to felter, der har det til fælles, at de beskæftiger sig med naturen, men også kan være meget abstrakte. Ved at krydse felterne med hinanden vil deltagerne opleve en åbning og få nye værktøjer og forståelsesrammer, som de kan have med sig til at berige deres omgang med naturen.
Kunne du tænke dig at connecte med naturen på en alternativ måde i hyggeligt selskab? Så kom med til en anderledes og inspirerende workshop, hvor du får en intro til, hvad poesi kan gøre for dit forhold til naturen og verden omkring dig.
Til eventet skal vi i fællesskab udforske skæringspunktet mellem natur, filosofi og poesi gennem indsigtsfulde tekster og kreative skriveøvelser. Det bliver en dag fyldt med varmt samvær og meningsfulde oplevelser, hvor vi vil fordybe os i værker, hvor naturens uforståelige og fornemmende elementer står centralt. Vores diskussioner vil fokusere på poesiens unikke evne til at fange paradokser - fra kvantefysikkens abstrakte teorier til følelser, der undslipper klare ord.
Workshoppen inkluderer et spændende oplæg om skæringspunktet mellem videnskab og kunst, tekstlæsninger af alt fra Nanna Storr-Hansens ‘Bøgetid’ til ‘Bindinger’ af Morten Chemnitz samt små skriveøvelser fra 'En ledsager i stedsansning', der vil udfordre og udvikle din forståelse af, hvordan vi kan beskrive og opleve naturen. Og husk; intet pres - du behøver ikke at læse dine skriverier højt.
Du tilmelder dig ved at sende 150 kr. via MobilePay til TankeStrøms box: 4037CN.
Tid og sted:
Tid: Søndag d. 18. august 2024 kl. 11-14
Pris: 150 kr. inkl. frokost og en kold drikkevare
Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.