« Alle Begivenheder

Søndagsyoga og kreahygge // YogaWave

10. november kl.09:30 - 12:00

175 kr.

Om eventet

Vi vil gerne invitere til en hyggelig formiddag, hvor du kan afslutte din uge med en dejlig omgang morgenyoga efterfulgt af kreahygge med kaffe og lækker BMO <3

Arrangementet starter med en times begyndervenligt Yoga Flow, hvor vi både skal finde ro, trække vejret og mærke kroppen gennem bevægelse og stræk. Efter yogatimen rykker vi bordene tilbage i cafeen, hvor du kan sidde med dit medbragte kreaprojekt (strik, hækling, perler - alt er velkommen!) og nyde en god kop kaffe og en bolle med ost.

Det eneste, du skal gøre, er at medbringe et kreaprojekt, en yogamåtte og eventuelt en god ven, kollega eller din nabo - alle er velkomne:-) Husk også gerne et par varme strømper og din yndlings-sweater, som du kan trække i efter yoga-timen.

Kom helt ned i gear sammen med os

Vi elsker at komme ned i gear - og vi synes, kombinationen af yoga og kreahygge er helt genial! Og vi håber, at du har lyst til at joine os til en afslappet formiddag i Café NIFTY <3

Café NIFTY holder åbent for arrangementets deltagere, så hvis man er mere tørstig efter en kaffe nr. 2 eller lignende, er der rig mulighed for at benytte sig af caféen.

Det får du med i billetprisen:
  • En times afslappende, begyndervenlig yoga kyndigt instrueret af Annika og Anne fra YogaWave.
  • En valgfri drikkevare fra caféen (varm eller kold - det er helt op til dig) samt en lækker bolle med ost.
  • De perfekte rammer til at starte søndagen godt ud, lade op og samle ny energi til den kommende uge.
  • Rum og tid til at fordybe dig med dit yndlings kreative projekt.

 

Om YogaWave

YogaWave er et ungt yogafællesskab i Aarhus, der har fokus på bæredygtighed for krop, sjæl og miljø. Vi, Annika og Anne, brænder for at gøre yoga mere tilgængeligt for unge og studerende og drømmer om at dele vores kærlighed til yoga med mange flere gennem events som det her.

Find os på Instagram @_yogawave_ for at læse mere og følge med i fremtidige arrangementer.

Vi glæder os til at se jer<3

Sådan køber du en billet

Send en mail til yogawave.aarhus@gmail.com med antal deltagere, og om I ønsker at leje måtte eller medbringer selv. Betaling sker via MobilePay Box 7475GQ. Billetprisen er 175 kr. pr. stk. for en billet gældende 1 person eller 300 kr. for en dobbeltbillet gældende 2 personer. Leje af måtte: 30 kr. (en mulighed for dem, der ikke selv kan medbringe måtte).

OBS: Tilmelding skal ske senest d. 27. oktober. Tilmelding er bindende, og vi forbeholder os retten til at aflyse arrangementet, hvis der er for få tilmeldte.

 

Tid og sted:

Tidspunkt: Søndag d. 10. november kl. 9.30-12.

Sted: Café NIFTY, Universitetsbyen 14, 8000 Aarhus. Indgang gennem The Kitchen og ind ad døren til højre i caféen.

Billetpris: 175 kr pr. stk. eller 300 kr. for en dobbeltbillet.

Detaljer

Dato:
10. november
Tidspunkt:
09:30 - 12:00
Pris:
175 kr.
Begivenhed Kategorier:
, , , , , , , , , ,
Begivenhed Tags:
, , ,

Arrangører

Café NIFTY
YogaWave

Sted

Café NIFTY
Universitetsbyen 14
Aarhus C, 8000 Denmark
crossmenu